Cases

TAON Hydraulik leverer mange produkter og løsninger til spændende opgaver - store som små - i Danmark og rundt omkring i verden.

Du kan læse om nogle af dem herunder:

 

1400 Tons løfte og sænke løsning til elementproduktion


I forbindelse med produktionen af beton elementer var der brug for at kunne lave et lille løft og sænke efterfølgende. En simpel operation. Dog besværliggjort af den samlede vægt på 1.400 TON, samt en til tider skæv belastning.

Løftet blev fordelt på 4 cylindere (2x 500 Ton og 2x 200 Ton), som klarede løftet ved 700 bar.

Fokus var på at få de 4 cylindere til at sænke synkront. Hele den hydrauliske styring skulle håndtere trykdifferencerne fra 0 til 700 Bar.

 


Hydraulisk løsning på Victoria-søen

 

TAON Hydraulik har leveret de hydrauliske løsninger til tilkørselsramperne og ankerspillene på en færge i Uganda.

Færgen er en del af et større projekt under KIS (Kalangala Infrastructure Services) i Uganda, med henblik på at give beboerne på Ssese-øgruppen i Victoriasøen bedre adgang til vand, mere sikker transport og mere pålidelig vedvarende energi (solenergi). I alt vil 84 øer i Kalangala-distriktet komme til at drage fordel af denne udvikling af infrastrukturen.

Færgen har en samlet længde på 43 m. samt en kapacitet på 16 biler og 200 personer. Den udgør den ene halvdel af i alt to færger, der skal sejle mellem Bukakata og Ssese-øerne.

 


 

Hydraulisk løsning til forbrændingsanlæg i Qaqortoq

 

TAON Hydraulik har leveret en løsning til Kujalleq kommune på Grønland, der skal bruges til forbrændingsanlægget i Qaqortoq (Julianehåb). Med udgangspunkt i vores industrielle pumpestation har vi tilpasset en løsning, der erstatter deres eksisterende hydraulikanlæg. 

 

Fleksibiliteten i vores industrielle pumpestationsløsninger gør, at vi kan tilpasse dem således, at de kan gå ind og erstatte eksisterende funktioner.

 

Efter 2 års vedvarende drift, leverede vi i år 2018 en backup pumpestation. Den står klar hvis der skulle opstå et nedbrud.

 


 

Udskiftning af pumpe og ventil i eksisterende anlæg hos Kvaerner

 

TAON Hydraulik har leveret en pumpestationsløsning til Kvaerner – en norsk leverandør af komplette offshore olie- og gasplatforme og onshore raffinaderier. Denne løsning skulle tilpasses et eksisterende system, hvilket gav nogle spændende udfordringer, som vi løste i samarbejde med Kvaerner.

John Ivar Jakobsen, maintenance operator hos Kvaerner Stord AS, udtaler om samarbejdet: "Vi har oplevet jer som meget behjælpelige med opgaven og med problemløsningen på de udfordringer, vi har haft med maskinen. Vi vil anbefale jer til vores andre samarbejdspartnere og vil helt sikkert vende tilbage til jer i fremtiden.